Hæklede karklude, når man trænger til en pause
Ja, her tænker jeg ikke på en pause i det hele taget, men i mit tilfælde en pause fra det tæppe, som I kan se på min forrige post. Der var brug for afveksling, især i sammensyningsfasen. Jeg har ladet mig fortælle, at man har brug for mange håndarbejdsprojekter at skifte mellem - og her er jeg helt fremme i feltet. Jeg har nok 10 - 15 projekter i gang.
Om du hækler eller strikker, så har du nok mange hjemmelavede karklude, men hvis du ikke har prøvet dette hæklemønster, så kan du nok godt få plads til en ny klud.
Jeg har brug et nøgle flerefarvet bomuldsgarn fra Netto. Jeg er startet med 80 luftmasker. Første række starter i 2. maske fra nålen. Du starter med at slå om, så stikker du nålen ind i 2. maske, slå om og træk garnet gennem de 3 masker på nålen. Man er nødt til at gøre det i to tempi, først gennem den første maske, derefter gennem de 2 næste masker. Jeg så en video, hvor instruktøren drejede krogen væk fra sig, da hun trak gennem de 2 sidste masker. På den måde bliver hæklingen mere glidende. Vend med 1 luftmaske og start 2. række i masken helt tæt ved nålen, nu hækler du kun i bagerste maskeled på nær i den sidste maske, hvor du hækler gennem begge. Fortsæt indtil kluden er kvadratisk.
Marianne Libak
Hej Jette, ja, det er samme mønster på alle rækker. Mvh Marianne
Jette
Hej , når du hækler i bagerste maskeled , er det så samme mønster som 1 p ? Mvh Jette