Jeg hækler stadig
Det er da lige et par dage siden, at jeg sidst har været her. Jeg er ikke stoppet med at hækle og stikke, men jeg har haft lidt småtravlt. Ud over at jobbet fylder for tiden, så var jeg sidste weekend på Fanø til strikkefestival. Selvfølgelig kom jeg hjem med garn, selvom jeg havde husket mig selv på, at jeg har nok garn, men det var så pænt, håndfarvet, den smukkeste blå og kostede en formue. Nu hækler jeg en vest. Forhåbentlig er den klar i løbet af 1 uge eller 2, så I kan se den.
På fotoet har jeg en hæklet trøje på. Garnet var købt til en strikket bluse. Det er det fineste og blødeste alpacagarn, men det gik ikke med strik, da garnet er tyndt. Så købte jeg grå følgetråd, men det var slet ikke godt sammen med det farvede garn. Jeg endte med at hækle en bluse oppefra og ned i dobbelt garn. Jeg vil ikke sige, at resultatet er vellykket, men nu er er den endt i sommerhuset. Jeg må desuden have misset et eller andet i forhold til at hækle rundt, for den trækker lidt skævt, men det ser man ikke, når musikken spiller, eller ....
Seneste kommentarer
Hej Pernille, tak skal du have. Jeg tror, jeg anvendte nål nr 6. Garnet er coastgarn, og her vil man nok almindeligvis bruge nål 3 - 3 5. Mvh Marianne
Hej Surecitroner.
MEGA flot tæppe !! hvilket nummer er "kraftig hæklenål" ?
Hej Hanne, bogen hedder Hæklerens uundværlige mønstersamling. Mvh Marianne
Hvad er det for en bog "mønsterbogen"?