26-08-2021

Hæklede karklude på farten

Jeg har lige været i London for at hente Anna, der gerne vil holde sommerferie her i Danmark. Det er ikke nemt at rejse i disse tider, så jeg måtte dulme nerverne med et nemt lille håndarbejde. De andre projekter jeg har kørende, egner sig ikke lige til flytransport og angst for at overtræde rejseregler, man ikke lige har fanget.

Jeg har slået 64 masker op, og startet i den 3 maske fra nålen. Mønsteret består af 2 rækker halvstangmasker og 2 rækker åbent v-mønster (1 halvstangmaske, 1 luftmaske, 1 halvstangmaske i hver 3. maske). Jeg har hæklet 1 række halvstangmasker og 1 række kædemasker ned langs siderne.

PS: vi kom godt til Danmark