01-08-2021

Hæklet tørklæde med elipser

Nu skete det så igen. Sommerferie i kombination med kærlighed til farveskiftende garn. Ja, I ved, at jeg godt ved, at nu må det kærlighedsforhold snart høre op, men det er bare så sjovt at lade garnet bestemme farveforløbet.

Jeg startede med at hækle 4 rækker korte tern efterfuldt af 2 rækker lange tern, men Anna var ikke vild med det. Hun mente, at det ville være bedre med noget mere rundt. Ideen med skift af korte og lange figurer fastholdt vi, og det blev til elipser eller noget. Garnet er Cotton Kings Twirls. Jeg har brugt hæklenål nr. 4 for at få sjalet/tørklædet mindre fast, når nu der hækles med fareskift, hvor tråden på den farve, der ikke anvendes køres med inden under stingene.

Opskrift formentlig på vej.