27-06-2021

Hæklet pude med striber

Jeg købte et Alt for damerne, som havde et boligtillæg fyldt med stribede tekstiler og stribet keramik. Det fik mig i gang med et pudebetræk hæklet i bomuldsgarn fra Søstrene Grene. 

Jeg har været i tæt dialog med Anna om mønstret, der består af fastmasker og rækker med kædemasker. Jeg var så tæt på at kassere det, men Anna kan lide det. Nu har jeg vænnet mig til det, og jeg er næste færdig med et sæt grydelapper i samme stribemønster.

Opskriften finder du under menupunktet "DIY" i undermenuen "Mere til dit hjem". Det er et dejligt sommerhusprojekt, hvor de smalle lavendelfarvede striber faktisk kræver maksimal opmærksomhed for at få resultatet pænt - så helt afslapning er det ikke.