17-03-2021

Strikket halstørklæde med indlagte smalle striber

Min favorit garnhandler fra Fåborg ByBek havde 5 nøgler mohairgarn på tilbud. Fru Bek havde sammensat nogle ret fine farver, og det blev til et glatstikket halstørklæde med smalle og brede striber.

Anna og hendes veninde Filippa har givet mig anvisninger til stribesammensætningen, ligesom jeg har fået strenge instrukser om, at jeg skal tage ordentlige billeder. Det kan nu være lidt svært, når de sidder ovre i London og ikke er her til at hjælpe mig. Modellen blev derfor en pind og ikke en af os.

I weekenden vil jeg et sted her på siden skrive lidt om hvilket garn, jeg har brugt, og hvordan man strikker tørklædet. Det er et nemt og tv-venligt projekt. 

OPDATERET: opskriften finder du under menupunktet "DIY" i undermenuen "Mere til dig".