27-02-2021

Hæklede karklude med grafisk mønster - eller forsøg derpå

Jeg er vild med mønstrede tekstiler for tiden. Jeg følger en sydafrikansk butik, der hedder Skinny laMinx på Instagram. Jeg siger jer, at der er inspiration til hækling de næste årtier.

Det her er første forsøg på at hækle mønstre med flere farver. Jeg har opgivet at strikke mønstre, for det kan jeg bare ikke. Det bliver ujævnt og uens. Det duer bare ikke, når man i en nogen udtrækning er perfektionist.

Det gik meget bedre med at hækle. Kludene er hæklet i halvstangmasker, og jeg har hæklet hen over den farve, der ikke var i brug. Jeg prøvede at hækle i bagerste maskeled. Det blev pænere, men bagsiden blev grim, og det kan jeg ikke have - så halvstangmasker gennem begge maskeled. Jeg skriver opskriften ind en af de kommende dage, hvis du gerne vil have en mønstret karklud, og så går jeg videre med at prøve med flere farver. Det bliver sjovt.