26-12-2020

Hæklede karklude med fastmaskemønster

Lige nu synes jeg, at alle mine projekter driller. Derfor får I lige disse klude at se, for dem er jeg tilfreds med. Jeg startede med den beige, fordi jeg skulle give en julegave med lækker sæbe og opvaskemiddel samt ret fine viskestykker. Der var det jo så helt oplagt at bikse en klud sammen, der lige passede i farvetemaet.

Mønsteret er skiftevis rækker med sammenhæklede fastmasker og rækker med almindelige fastmasker. Jeg overvejer at skrive opskriften ind her, men jeg må indrømme, at det ikke var det letteste mønster. Kanterne var svære at holde lige - jeg går i tænkeboks.