Holiday Slipover
Åh, jeg er så stolt af mig selv. Jeg har strikket en Holiday Slipover i bordeaux med lyselilla mohairtråd, og det er lykkedes mig at lære italiensk aflukning. Man lukker af ved at sy i maskerne i stedet for at strikkeaflukke. Maskerne bliver på den måde nærmest trukket om på indersiden. Resultatet er så pænt. Jeg har tidligere prøvet at lære det, men jeg kunne bare ikke finde ud af det. Nu prøvede jeg igen, og måske hjalp det, at slipoveren er strikket i tre tråde garn, så der er relativt få masker, og de er store og nemme at håndtere. Kimmie Munkholm har lavet super gode YouTube-videoer, hvor man kan stoppe og spole og selv aflukke i samme takt som hende. Det var det, der skulle til. Nu bliver jeg ustoppelig. Fremover vil jeg insistere på at lukke af på italiensk.
Seneste kommentarer
Hej Pernille, tak skal du have. Jeg tror, jeg anvendte nål nr 6. Garnet er coastgarn, og her vil man nok almindeligvis bruge nål 3 - 3 5. Mvh Marianne
Hej Surecitroner.
MEGA flot tæppe !! hvilket nummer er "kraftig hæklenål" ?
Hej Hanne, bogen hedder Hæklerens uundværlige mønstersamling. Mvh Marianne
Hvad er det for en bog "mønsterbogen"?