30-08-2020

Hæklet tæppe på vej

I skal ikke tro, at jeg går og slapper den hæklemæssigt. Dette tæppe er nærmest ved at give mig anfald. Jeg fik den "glimrende" idé at hækle en masse firkanter i alle mulig krydderifarver - bare en skam, at det lignede noget, der ikke var sandt, da jeg lagde dem op til sammehækling. Min sædvanlige nødløsning var at hækle en råhvid kant rund om alle firkanter og sortere de farver fra, som ikke rigtig harmonerede. Jeg mangler at hækle 9 lerfarvede firkanter og så selvfølgelig sammenhækling og ydre kant.

Jeg er bange for, at der er lapper nok i "dumpede" farver til et nyt tæppe, så derfor har jeg bestilt mere garn.Hvornår bliver jeg klogere?