24-06-2018

Igen og igen hæklede firkanter

Jeg følger en instagrammer, som laver de flotteste hæklede tæpper - @rawrustic. Tjek hende endelig ud. Jeg er komplet vild med hendes arbejder og hendes fotos. I kan nok også se, at farverne her er mere douce end dem, som jeg plejer at bruge. Det er godt med ny inspiration.

Jeg har fundet en opskrift på hendes blog. Hun hækler i sydafrikansk garn fra Vinnies colours. Det garn er ikke så let at få fat på, og jeg har jo en del på lager, så jeg bruger tynd lammeuld med bomuld. For at få en løs struktur bruger jeg en tyk hæklenål. Firkanterne skal hækles sammen med stangmasker på en ny måde, så jeg ikke har prøvet før.

Jeg er i tvivl om, hvorvidt alle farverne skal med og i hvilke mængder. Jeg må prøve mig frem - godt det snart er SOMMERFERIE ☀🕶