02-01-2022

Godt nytår og hæklet alpehue

Kære læsere,

I ønskes et rigtigt godt nytår. Vi er taknemmelige for, at I følger med her på siden, og håber, at I selv har gang i en masse fine projekter. 

Anna og jeg håber også, at det bliver et år, hvor det bliver lettere at rejse og dermed at ses.

Sidst jeg var i London for at besøge Anna, bestilte hun en alpehue i lyserød og med guldtråd. Jeg har hæklet huen, så den var klar til hende her til jul. Huen er hæklet på nål 5 med 1 tråd babyuld og 1 tråd guldgarn. Den har ingen ribkanter og pæne afslutninger, for det ville Anna ikke have - det ødelægger frisuren. Jeg har hæklet rundt i stangmasker og reliefstangmasker efter inspiration fra diverse fine huer på Instagram.

Jeg overvejer at hækle en til mig selv, men jeg ved nu ikke lige om det vil være så fedt at rende rundt og ligne en, som har lånt Martin Luthers hat (det gør Anna nu ikke, men det gør jeg)

Seneste kommentarer

14.10 | 09:01

Hej Pernille, tak skal du have. Jeg tror, jeg anvendte nål nr 6. Garnet er coastgarn, og her vil man nok almindeligvis bruge nål 3 - 3 5. Mvh Marianne

05.09 | 05:27

Hej Hanne, bogen hedder Hæklerens uundværlige mønstersamling. Mvh Marianne

14.10 | 08:32

Hej Surecitroner.

MEGA flot tæppe !! hvilket nummer er "kraftig hæklenål" ?

01.09 | 08:30

Hvad er det for en bog "mønsterbogen"?

Del siden